Vores bedste reklame...
Det er ingen sag at skrive en masse flotte ord om sig selv og sine ydelser. Men uanset hvor meget vi anstrenger os med superlativerne, kan det aldrig få samme vægt som de ord, der kommer fra en tilfreds kunde. Så herunder får du et lille udpluk.

Du er også velkommen til at kontakte os og bestille vores samlede referenceliste.
- Vi har altid haft et godt samarbejde med Servicemæglerne og været mere end tilfredse med deres kontrolydelse. Hos SSI er kravet til rengøringen ekstrem høj og kvaliteten skal være i top. Derfor er det vigtigt, at vi kan regne med et ordentligt eftersyn, og det føler vi, at vi kan med Servicemæglerne.
Alt, hvad vi har haft med dem at gøre, er foregået upåklageligt. De er meget professionelle og ikke mindst pålidelige.
 
- Derudover har vi erfaret en hurtig og handlekraftig arbejdstilgang. Hvis fx en tidsplan er ved at skride, er de enormt hurtige til at komme med en ny.
 
- Man får, hvad man beder om, og lidt mere.

Max Smidstrup, Afsnitsleder
Statens Serum Institut

Marselisborg Gymnasium har siden april 2006 haft et samarbejde med Servicemægleren.
Den første opgave Servicemægleren varetog for Marselisborg Gymnasium var ar sørge for udbuddet af rengøring i foråret 2006, da skolen ønskede at udlicitere denne opgave. Senere dette forår varetog Servicemægleren udbuddet af kantinedriften på Marselisborg Gymnasium.
I juni 2011 har vi på ny sendt vores rengøring i udbud, også denne gang varetager Servicemægleren opgaven.

Siden vi 1. januar 2007 gik over til udliciteret rengøring har vi haft Servicemægleren tilknyttet som kvalitetskontrol på den udførte rengøring på skolen.

I såvel udbudsdel som kvalitetskontroldelen er vi blevet mødt med stor professionalisme fra Servicemæglerens side.
Alle aftaler har været holdt og der har været en upåklagelig kommunikation mellem Marselisborg Gymnasium og Servicemægleren. Samarbejdet med Servicemægleren har været til stor tryghed for skolen og udført til skolens absolutte tilfredshed. Jeg kan som rektor kun give Servicemægleren de allerbedste anbefalinger.

Arvid Bech, Rektor
Marselisborg Gymnasium

Energinet.dk har gennem en årrække haft et godt samarbejde med servicemægleren.
Servicemægleren har været involveret i:

- Outsourcing af vores rengøringsopgave
- Udarbejdelse af kravspecifikation og udbudsmateriale
- Outsourcing af vores kantine ordning
- Driftsopfølgning og kontrol af rengøringsopgaver

Opgaven er løst for både vores hovedkontor i Erritsø samt for vores afdeling i Ballerup.

Konsulenterne hos Servicemægleren optræder kompetent og med stor faglig viden.
Vi betragter Servicemægleren som en seriøs og professionel partner med hvem vi gerne samarbejder.

Preben Riis, Facilitychef
Energinet.dk

Servicemægleren har været tilknyttet Løsning skole som uvildig tilsynsførende på rengøringopgaven på Løsning skole de senete 4 år.
 
Dette har skolen været særdeles tilfreds med,da Løsning skole via de udarbejdede rapporter har haft særdeles gode argumenter overfor det private rengøringsselskab, når der i perioder har været problemer med rengøringen og / eller rengøringens kvalitet. Endvidere har servicemæglerens rolle været vigtig i forhold til at fastlægge og fastholde en ensartet rengøringsstandard på Løsning skole gennem årene.
 
I de tilfælde, hvor det har været nødvendigt at afholde "alvorlige" møder omkring rengøringsstandarden har Servicemægleren gået ind og været den instans, der har sat dagsordenen for såvel den aftale rengøringsstandard, som for de handlinger, der efterfølgende skulle afhjælpe manglerne i rengøringen.
 
Skolens ledelse har været særdeles tilfreds med samarbejdet med Anne-Gitte Larsen / Servicemægleren. I samarbejdet har Anne-Gitte Larsen i høj grad mestret at indtage en meget fair / faglig vurdering af kvaliteten af rengøringen, sådan at såvel Løsning skole som rengøringsselskabet har følt sig ordentligt og fair behandlet i kvalitetsvurdering og i samarbejdet parterne imellem.

Karl Erik Laursen
Løsning Skole

- I forbindelse med udbud af rengøring og vinduespolering for alle skolens 46.500 m2, har vi oplevet Servicemægleren som en professionel og behagelig samarbejdspartner. Vi har i skolens ledelse fået den støtte og vejledning til processen vi havde brug for.

Peter Enevold, Rektor
TietgenSkolen

- Vi har i en årrække brugt Servicemæglerens kontrolydelser til at sikre, at vi får den rengøringskvalitet, vi betaler for. Og jeg må sige, at samarbejdet fungerer fuldkommen upåklageligt. Jeg ville for eksempel nødig selv stå for at tjekke, om der bliver gjort ordentligt rent på vores næsten 100 toiletter!
- Er der mangler i rengøringen, tager Servicemæglerens konsulent hurtigt fat i rengøringsselskabet og sørger dels for, at der bliver rettet op på kvaliteten, og dels at vi bliver kompenseret økonomisk for manglerne. Det betyder, at jeg er fri for at skulle diskutere med rengøringsselskabet.
- De er også gode til at finde positive løsninger på de problemer, det uvægerligt vil medføre fra tid til anden, når mange af assistenterne fra rengøringsselskabet ikke taler dansk, og vi derfor ikke selv kan forklare dem direkte, hvis der er noget, vi ikke er helt tilfredse med.
- En anden stor gevinst ved samarbejdet er, at Servicemæglerens konsulent sikrer den bedst mulige planlægning af rengøringen i forbindelse med ferieperioder. Ud fra den ferieplan, jeg leverer til konsulenten, kan hun se, hvilke kontorer og andre lokaler der ikke behøver rengøring i en periode. Så sørger de for, at tiden i stedet bliver brugt bedst muligt, for eksempel hvis der er gulve, der trænger til en opskuring.
- Alt i alt kan jeg kun sige, at Servicemægleren er alle pengene værd

Jane Weldingh, Ingeniørhøjskolen i Århus

Aalborg Handelsskole valgte i efteråret 2005 at udbyde vore rengøringsopgaver i licitation. Til at stå for denne opgave indgik vi et samarbejde med Servicemægleren A/S. Fra starten blev vi mødt med en særdeles service- og samarbejdsorienteret indstilling, formuleret i et sprog som også ikke fagfolk kunne forstå. Opgaven blev løst på en målrettet og præcis måde. Ikke mindst var vi meget tilfredse med det klare og præcise beslutningsoplæg ved præsentation af licitationens resultater. I fortsættelse af dette samarbejde har vi indgået en aftale med Servicemægleren om kvalitetstilsyn af vor rengøring. Dette samarbejde foregår gnidningsfrit og på en meget fleksibel måde. Så alt i alt har samarbejdet med Servicemægleren været en positiv og udbytterig oplevelse.

Per Christian Jensen, Vicedirektør
Aalborg Handelsskole

Servicemægleren får 5 ud af 5 stjerner for vores samarbejde. Jeg synes det er utrolig dejligt at have en samarbejdspartner, som man kan snakke "ganske almindeligt med" og hvor vi føles ligeværdige. TAK FOR DET!

Solveig B. Pedersen, (tidligere) Adm. konsulent
Vejle Kommune

Vi har benyttet Servicemægleren ved et udbud af rengøring og vinduespolering på mere end 250.000 m2 og næsten 150 ejendomme og Servicemægleren har med deres høje faglige viden og professionelle tilgang til området bidraget til at både proces og resultat blev rigtig godt. Servicemægleren har været i stand til, på de tidspunkter hvor den politiske proces krævede det, at sætte tempo på opgaveudførelsen således at deadline kunne ovverholdes.

Allan Åge Christensen, (tidligere) Indkøbs- og udbudschef
Næstved Kommune

Jeg synes, vi har haft et rigtigt godt samarbejde med Servicemægleren. Navnlig i forbindelse med implementeringen af forandringsprocessen har deres konsulenter været helt fantastiske - og med til at sikre et bedre arbejdsmiljø for kommunens rengøringsassistenter. Jeg kan kun anbefale virksomheden.

Deres konsulenter har begge ben på jorden og lover ikke mere, end de kan holde. Ja, vi opnåede faktisk større besparelser end man havde stillet os i udsigt.

Lone Knudsen, borgmestersekretær
Skive Kommune

© 2011 SERVICEMÆGLEREN Kontakt